Det nye bestyrelsesmedlem
2- dages kursus - Marts 2020 - Nuuk
Viden om økonomi, ret og pligt som nyt bestyrelselsesmedlem
Bestyrelsesarbejdet og bestyrelsesansvaret gennemgås indenfor en række områder af både juridisk, økonomisk og regnskabsmæssig karakter, så deltageren er klædt på til hvervet.
Kursets indhold
Kurset giver deltagerne koncentreret indføring i juridisk og økonomisk forståelse forankret i forretningsmæssige målsætninger i såvel private som offentlige virksomheder.
- Virksomhedens økonomi, herunder specielt virksomhedens likviditet, resultatopgørelse, balance og årsrapportering gennemgåes med konkrete værkstøjer til bestyrelsesbrug
- Strategiske analyseredskaber: Konkret indføring og gennemgang af udvalgte branchevirksomheders (industri, finans m.fl.) kritiske succesfaktorer og risici, herunder lønsomhed, makroanalyser, PLC, SWOT, Strategiske tankegange etc.
- Risikostyring, herunder økonomisk bæredygtighed, rapportering af risikoforhold specielt på det likviditetsmæssige område
- Projektportefølgemanagement – redskaber til at kunne vælge mellem flere investeringer
Deltagere:
Alle, der enten beskæftiger sig med eller kommer til at beskæftige sig med bestyrelsesarbejde enten som aktive deltagere, eller som støttefunktioner til bestyrelserne. Kurset er især en hjælp for nye medlemmer eller medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Kurset kan endvidere benyttes, hvis du sidder i en forening eller NGO.
Udbytte:
- Du får overblik over de økonomiske begreber og forretningsmæssige målsætninger, således at du bedre kan sparre og komme med input til indsatsområder, der er nødvendige for virksomhedens videre fremdrift
- Kendskab til centrale økonomiske begreber, herunder speciel indsigt i regnskabets oplysning og anvendelse
- Indføring i det likviditetsmæssige aspekt, idet bestyrelsen her har et bestyrelsesmæssigt ansvar for, at virksomheden kan betale sige kreditorer rettidigt, foretage nye investeringer etc.
- Indføring i og viden om forretningsidé og strategier, herunder branchetypiske kendetegn i industri, finans m.m.
- Indblik i hvorledes et risikosystem kan opbygges på en enkel facon
- Indblik i hvilke finansieringsproblematikker der kan opstå, og hvorledes disse løses
Pris:
2-dages kursus inkl. forplejning og kursusmaterialer 9.900 kr.
Datoer i Nuuk:
Dato: 24. og 25. marts 2020 på Sømandshjemmet i Nuuk
Underviser:
John Eli Andersson, cand.polit., forfatter, partner og associeret professor